Børn

Børn i alle aldre kan have brug for en kiropraktisk undersøgelse/behandling.

Det er helt ufarligt for både voksne og børn at få kiropraktiske behandlinger.

Det kan være svært for børn at udtrykke smerter (fx har børn ofte “ondt i maven” uanset hvad problemet egentligt er) og som forældre kan man blive i tvivl om hvad man kan gøre for sit barn ang bevægeapparatet.

Jeg ser børn med mange forskellige symptomer. Det spænder lige fra hovedpine, hold i nakken, koncentrationsbesvær, svært ved at sidde stille i skolen, smerter efter fald eller lignende, at de halter, forsinket motorisk udvikling og “vokseværk” til “almindeligt” ondt i ryggen. Og alt der indimellem.

Når jeg har børn på klinikken laver jeg en undersøgelse af hele deres bevægeapparat – netop fordi de kan have svært ved selv at mærke/udtrykke, hvor deres problem sidder. Den undersøgelse samt forhistorien giver mig et godt billede af barnet og dets fysiske hverdag. Samtidig oplever de fleste børn at det kan være ret sjovt at være ved kiropraktor.

Det er vigtigt for mig at børnene – og deres forældre – oplever stor tryghed hos mig. Det giver langt det bedste resultat i længden. Jeg leger dem ofte igennem undersøgelsen – og også en stor del af behandlingen. Børn er ikke bare små voksne – de skal behandles i forhold til deres alder.

Hos børn er det ofte vigtigt med dialog om hvordan de bruger deres krop i dagligdagen og jeg sender ofte øvelser med hjem.

Byens Kiropraktor

Du er altid velkommen til at kontakte Byens Kiropraktor for råd.

Kontakt Byens Kiropraktor