Hovedpine
Hver tiende dansker har ondt i hovedet mindst én gang om ugen. Hovedpine er en folkesygdom, der rammer på tværs af køn og alder. Heldigvis har langt de fleste personer kun få eller lettere anfald.
Hovedpinen kan skyldes mange forskellige ting. Hvis du jævnligt har ondt i hovedet er det vigtigt at du får det undersøgt. Hvis den rigtige behandling samt forebyggelse iværksættes kan man ofte komme hovedpinen til livs.
Den hyppigste årsag er spændingshovedpinen. Ved spændingshovedpine varer symptomerne fra 30 minutter til 7 dage. Denne hovedpine føles ofte som om du har et stramt bånd om hovedet.
Du er sandsynligvis ofte plaget af muskelspændinger over skulderåget og imellem skulderbladene, og du har måske også en dårlig holdning.
Nakkehovedpinen stammer som navnet antyder fra nakken. Den skyldes at leddene i nakkerygsøjlen ikke bevæger sig frit. Det giver spændinger der trækker op som hovedpine til baghovedet eller de stråler helt frem til øjet.
Byens Kiropraktor
Du er altid velkommen til at kontakte Byens Kiropraktor for råd.